Æbletærte

Efterår er lige med mangle flotte æbler rundt på æbletræerne. De fleste er faldet ned, men hvis du har sikret dig nogle fine æbler, så er her er opskrift på æbletærte, som selv en amatør bager som jeg selv kan finde ud af 😉 Ved denne opskrift havde jeg mine 2 små børn, Laura på 5år og Storm på 1år (snart 2år), med til at hjælpe og det var et stort hit.

 

Æbletærte

  • Ca 4 æbler
  • 2 æg
  • 150g sukker
  • 50g smeltet smør
  • 3/4 dl mælk
  • 150g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • Ca 1 1/2 stødt kanel

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i både og læg dem i koldt vand. Hvis du har en køkkenmaskine, så er det dejlig nem at putte alle ingredienser i den, i den rigtige rækkefølge selvfølgelig 😉 Slå æg ud for sig selv i en lille skål eller kop, hvis nu der skulle komme skaller med. Pisk så æg og sukker til en slags luftig æggesnaps. Bland smør og mælk og pisk blandingen i “æggesnapsen”. Bland mel og bagepulver i blandingen. Hæld dejen i en smurt springform. Drys dejen med noget af kanelen. Hæld vandet fra æblebådene og fordel dem på dejen. Drys resten af kanelen over æblerne. Bag kagen midt i ovnen i ca 30min ved 200grader. Lad kagen afkøle i formen. Serveres med cremefraiche 😋

Gift med Bjarne og mor til Laura og Storm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.