Bornholm, øen i søen

Har du nogensinde været i Ekkodalen?

Sådan endte vi på Bornholm øen i søen fremfor Portugal.

Vi skulle have været tre uger til Portugal. I ved, sådan en ferie hvor man cruiser langs kysten, stopper ind ved de smukkeste viewpoints, bader på de bedste strande, spiser lækker og frisk seafood og parkere luksus autocamperen på en bakke med udsigt over Atlanterhavet.

Da vi var lidt sent ude, som i at vi ville bestille billetter tirsdag aften for at rejse onsdag morgen, var billetprisen gået fra 2000 -16.000 kr. kun for flybilletter, og det blev derfor et stort fedt ”Nej tak”.

I stedet fik vi muligheden for at låne en lejlighed på Bornholm. Knap så eksotisk og fantastisk – tænkte jeg.

Men vi valgte at takke ja. Vi fik pakket en taske og booket færgebillet, så da drengene vågnede næste morgen, fik de besked om, at vi skulle på ferie. ”Skal vi så hen til det land hvor Ronaldo og Benjamins far kommer fra?”, spørger Bertram på fire år.

”Neeej – vi skal til en stor dansk ø der hedder Bornholm”. Bertram bryder grædende sammen, og nægter at tage med. Han vil til Portugal, der hvor Benjamins far og Ronaldo kommer fra.

Jeg får ham heldigvis overtalt til at tage med, ved at sige at vi skal bo i Gudfar Jans ferielejlighed, og at der er et sted hvor man kan tage hen og råbe lige det man vil, og lige så højt man vil, og så svarer skoven tilbage. Og så har de uendelige mængder is. Barnet godkender heldigvis betingelserne, og indvilger i at gå med ned i bilen.

Vi ankommer til Allinge, og efter at have tømt bilen, begiver vi os på udflugt. Altid uden at ane hvor vi er, hvor vi skal hen eller hvordan man kommer dertil. Heldigvis er de fleste ting spændende når man er to og fire år, så drengene ser ikke, at vi et par gange, går tilbage ad samme sti, som vi lige er gået ned ad. De ser heldigvis bare naturen, en sjov sten, en blomst og en fugl. Efter en god travetur kommer vi ud til vandet, og selvom det blæser og slet ikke minder om portugisiske temperaturer, bliver jeg fuldstændig overvældet. For hold nu kæft der er pænt.

Altså sådan helt vildt mega pænt. Måske er jeg bare ved at blive gammel, og sætter pris på de simple ting i livet, men jeg kunne slet ikke få nok af udsigten over havet med de rå klipper.

Mens vi er på Bornholm, tager vi selvfølgelig rundt og ser alle de ting man skal se, og laver alle de ting man skal, når man er på ferie. Måske er der nogle ferietraditioner der har sat sig godt og grundigt fast i mig, men et spil minigolf er simpelthen et must – og selvfølgelig is. Mange is!

Vi tager selvfølgelig i Ekkodalen, for det skal man jo (eller skal man?) det var en af de ting, som Bertram var lokket til Bornholm med.

Bertram bliver først meget genert, da vi kommer derhen. For der sidder en masse mennesker og stirrer ud i luften. Det er som om ingen rigtig tør råbe noget, og dem der endelig råber noget, råber alle sammen det samme. ”Hvad driiiiikker Møøøøller?”.

For det første så fatter jeg altså ikke, at man gider tage til Ekkodalen, hvis man ikke engang skal forsøge at fremkalde et ekko, og for det andet så fatter jeg ikke, hvorfor Ekkodalen ikke svarer tilbage. Er det ikke dens eneste opgave?

Bertram løsnede heldigvis op efter at hans mor råbte ”PRUUUT”, så højt hun kunne. De fleste kiggede ret mærkeligt på mig, som om jeg havde misforstået konceptet. Om jeg ikke vidste, at her blev der altså kun spurgt om hvad møller drikker. Men jeg er egentlig ret ligeglad med, hvad han drikker, og valgte også at svare diverse ting når andre folk råbte. F. eks. mand: ”Hvad driiikker Møøøller?”, mig; ”Sjusser”.

Bertram synes mest af alt, at det var sjovt at råbe ”GEKKO!” Jeg tror måske, at han troede at det hed gekkodalen. Oscar på to år synes det var sjovt at råbe ”OKKER”, som i Oscar.

Vi har lavet en lille top 5 over de ting, vi synes er sjovest at råbe. Man skal dog ikke forvente et svar.

  1. Hvad spiser Biser? (Bertrams kælenavn) – ekkosvar ”Iser” (som i is i flertal).
  2. Hvem har slået en prut? Ekkosvar ”Ruth” ( med lidt god vilje)
  3. Hvad drikker Krølle bølle? Ekkosvar ”Ølle” (som i øl i flertal)
  4. Hvad siger en gekko? Ekkosvar ”Ekko”
  5. Når folk råber, hvad drikker Møller, kan man efterfølgende råbe, hvem drikker resten? Ekkosvar præsten.

Efter 5 skuffende minutter i Gekkodalen bevæger vi os mod Rytterknægten. Den er tilsyneladende ikke bare sådan lige at finde, for vi endte i hvert fald med at trave igennem skoven, hvor ingen andre havde gået før. Det var ikke det nemmeste terræn, slet ikke med en 12 kg gut hængende på maven i bæresele. Men det var en meget spændende tur, hvor vi fik set det uspolerede Bornholm, flora og fauna, en kæmpe myretue, et flåt-fartøj ”det er en hjort”, og jeg vrikkede om på diverse træstubbe. Pludselig udbryder Bertram, ”der er en sti med mennesker”, og så var vi ligesom tilbage på sporet eller stien om man vil. Vi kom frem til Rytterknægten, som jeg så fandt ud af er et tårn, med udsigt til toppen af en masse træer.

Jeg må indrømme at både Ekkodalen og Rytterknægten skuffer, men hold nu op hvor er det bare nogle fede vandreture i mellem træer, klipperstykker og store sten, som gør det op for det manglende svar fra Ekkodalen og den lidt kedelige udsigt fra Rytterknægtens tårn.

Jeg har lige dags dato fundet ud af, at Ekkodalen stoppede med at svare da min far var dreng. Det siger han i hvert fald. Så er det da lidt utroligt, at så mange stadig valfarter dertil.

Her kommer fem anbefalinger over ting, som vi helt sikkert synes andre skal, hvis de besøger øen i søen.

  1. Svaneke by. Det er en hyggelig by med små specialbutikker med alskens lækkerier, som chokolade, bolcher, karameller og masser af god is.

Svanereden nede ved havnen, hvor man kan købe mad tilberedt over bål.                                            Pas dog på havmågerne, som er så store at de kan stikke af med små børn, hvis de vil.

Gaderne er smalle og husene er hyggelige og i fine varme farver.

Der er flere restauranter og cafe’er at vælge i mellem.

Og så ligger der en lille flæskestegssandwich biks på bakken for enden af havnen, og det er slet ikke tosset for en hurtig frokost med en laber udsigt.

  1. Kalas is og cafe i Sandvig. Det er god hjemmelavet is med lokale råvare. Vi kan i særdeleshed anbefale sorbet isene, såsom granatæble og appelsin. Ud over den gode is og den skønne kaffe, er der en lille sandstrand, hvor børnene kan lave deres egen isbod, låne fiskenet og klatre på sten, og så er der den mest fantastiske udsigt.
  2. Find nogle klipper og begynd at gå rundt på den. Kig så ud over vandet og bliv blæst bagover af den smukke natur. Kravl så videre og nyd udsigten et andet sted fra. Repeat.
  3. Gårdbutik og vejboder. Der er en masse små vejboder overalt, stop ind og køb de friskeste lokale råvarer til gode priser. Der ligger også gårdbutikker rundt omkring. Vi besøgte Hallegård, hvor vi købte en masse lækkert fra.
  4. Hammerhus er et absolut must, især hvis man som os har eventyrlystne børn, eller hvis man bare er til en vanvittig smuk udsigt.

Da vi kom stoppede vi selvfølgelig ikke ind på den alm P-plads. Neeej, Danni kendte et meget bedre sted (han har aldrig været der før). Så vi kørte lidt længere ud af vejen og fandt en skjult p-plads. Her kunne han se på sin tlf, at vi bare liiiige skulle gå lidt ned af en sti og så lidt til højre…. Og så endte vi i en fåre indhegning. Vi kunne ane vandet, så vi skulle bare liiige derned og til venstre… og pludselig står vi ved et pigtrådshegn. Vi kunne enten gå hele vejen tilbage, eller bare lige hoppe over hegnet. Nemt nok for Danni og hans kilometer lange ben. Gutterne blev selvfølgelig løftet over, og ja så var der kun hende den lille lave tilbage.

Efter lidt vandring i mere skøn natur, kom vi til Hammershus. Der gik vi på opdagelse i den gamle smukke ruin, der kan fortælle mange historier om fægtekampe og kærlighed.

I får lige en bonus:

  1. Brændegårdshaven. Vi tænker, at hvis der kommer rigtig mange besøgende, så får de måske råd til en ægte forlystelse, altså sådan en nymodens sag der kører automatisk og ikke på forældre power.

Fem ting vi ikke vil anbefale:

  1. Kebab fra havnen i Sandvig- Det giver dårlig mave i op til flere dage.
  2. Pakhuset i Svaneke. Måske var vi bare uheldige, men det kød vi fik var ikke frisk. Det giver dårlig mave.
  3. Cafe på torvet i Svaneke. Det eneste man kan købe er pizza til 100 kr., som smager som om den er lavet på snobrødsdej.
  4. Natur Bornholm, jeg var ikke selv med, men tager Dannis ord for gode varer. Det var et skuffende sted, med for lidt at se på og for lidt at lave.
  5. Middelaldercentret. Der går nogle få medarbejdere rundt, men der er ikke nok til at få stedet til at virke levende eller spændende. Hvis ikke vi som forældre, var gået all in på at fortælle og vise, havde stedet aldrig fanget børnene opmærksomhed. Vi manglede at blive taget imod, og få noget viden. Vi manglede at se folk, der kunne vise os, og fortælles os hvordan det så ud, hvordan de arbejdede osv. Vi manglede at den ene mand, der fortalte os noget, kunne fravige sin remse og tage historien ned på et niveau, der var tilpasset lytterne.

 

Vi kan bestemt anbefale Bornholm, og vi kommer gerne igen.

Tjøs og Tjærlighet.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er 38 år, mor til to drenge på 4 og 6 år. O på 4 år har epilepsi og B på 6 år er skyggebarn. Jeg er uddannet fysioterapeut og har speciale inden for børnefysioterapi og sansestimulering. Jeg har gået på gymnastik højskole, cyklet til Paris og arb. frivilligt i Thailand i 6 mdr.


Følg Maria Deis på de sociale medier