Broccolitoppe
Tit skal det sunde skjules, i det her tilfælde for Far. Grøntsager er ikke lige noget der på top 3 listen over lækkerier hos ham. Jo flere grøntsager jeg kan få gemt i en ret, jo gladere bliver jeg over, at have vundet over hans smagsløg.

Du skal bruge:
1 broccoli hoved
2 æg
3 dl cheddar ost
2 dl rasp eller havregryn.
Du skal gøre:
Tænd ovnen på 200 grader(185 varmluft).
Hak hele broccolihovedet meget fint(gerne i en foodprocesser).
Tilsæt æg, ost og rasp/havregryn og bland det godt sammen.
Form dem til toppe. Jeg brugte 1 spsk til hver top.
Bag dem i ovnen til de er gyldne i 8-10min.
Server i stedet for kartofler, som tilbehør eller snack i madpakken.
Jeg brugte til denne portion kun havregryn og det var meget svært at få dem til at samle sig. Så vil anbefale 50/50 rasp og havregryn eller kun rasp.
TIP!
Du kan bruge blomkål, revet drænet squash eller græskar i stedet for broccoli. Det smager virkelig godt!
Håber I kan lide de toppe, lige så meget som os herhjemme:-)
Mange hilsner Cecilie