Budgetvenlig temafødselsdag

Alle man på dæk – velkommen til Pirat fest !!!

Sidste lørdag fyldte Lui 4 år og traditionen tro skulle der selv selvfølgelig holdes temafødselsdag. Fødselarens valg faldt i år på en Pirat fest (sidste år var det Cirkus Summarum).

Jeg undersøgte i år den nemme løsning og mulighederne for at bestille en færdig pakkeløsning, som en del firmaer efterhånden tilbyder, nemlig kasser med alt tilbehør til en temafødselsdag. Men med mit lettere stramme su-budget blev jeg enig med mig selv om at jeg måtte kunne gøre det billigere selv.

Så landkrabben her måtte på jagt efter billigt pynt til pirat festen. Heldigvis havde jeg for noget tid siden spottet at Bilka havde et rimligt okay udvalg af fødselsdags pynt. Så jagten startede med et smut i Bilka. her fandt jeg kopper, servietter, lagkagelys, stjernekaster tal, flag, balloner og prat øjenklapper. D er udover havde de også en del pynt til fodboldtema og noget til pigerne (kan ærligt talt ikke huske hvilke temaer da de bestemt ikke havde Luis interesse).

Lui havde selv i forvejen en masse pirat ting som passede perfekt ind i temaet, flag, våben, palmer og skelet hoved m.m.

Kager og frugt

Til en hver temafest hører der kager til som matcher temaet.

Vi bagte de fineste banan og chokolade muffins med blå smørcreme, guldmønter og hajfinner. samt en lækker chokoladekage med en pirat ø med figurer i marcipan på.

 

I den lidt dyrere ende er den fine kageopsats som stod midt på bordret, med den fuldendte temaet så fint.

 

Der ud over lavede vi også efter Luis ønske en vandmelon haj

Skattejagt

Selvfølgelig skulle de små søulke på skattejagt. For at gøre det lidt mere budgetvenligt havde jeg valgt selv at male en skattekiste. I skattekisten lå der de fineste kranier med sørøver slik i der også matchede temaet.

Ud over skattejagt blev der leget “gå planken ud” hvor der skulle balanceres på et bræt ind som var placeret mellem to stole, når man faldt ned var man ude. Den sidste der var tilbage var vinderen. Der blev også spillet pirat brætspil.

Det var simpelthen den mest fantastiske fest og alle landkrabber blev til rigtige pirater for nogle timer.

Her kommer lige en lille pris liste til inspiration:

Bilka:

Pirat papkrus (8 stk) – 23,95,-

Pirat balloner (6 stk) – 15,95,-

Pirat guilande – 15,95,- 

Pirat kagelys (8 stk) – 11,95,-

Pirat øjenklapper (4 stk) – 12,95,-

Pirat servietter (20 stk) – 17,95,-

Tal folie ballon – 8,95,-

Tal stjernekaster – 5,-

Luksusbaby.dk:

Pirat kageopsats fra Meri meri – 189,95,-

Pirat hatte (8 stk) – 69,95,-

Super Brugsen: 

Chokolade guldmønter i net (ca. 12 stk) – 14,95,-   (Mener vi købte 3 eller 4 net)

Lokale slikbutik:

Skelethoveder med slik – 39,95,-

Havde i forvejen:

Palmer, pirat våben, skattekister, sugerør og pynte skelet hoved.

 

Til sidst får i lige lidt flere billeder af festen. Hvis der er stemning for det deler jeg også gerne billeder fra Cirkus Summarum festen, eller forslag til hvad man kan dele ud til fødselsdag i institutionen hvis der er sukker politik.

Hvis i kan bruge inspirationen og har lyst til at læse flere indlæg og evt. læse lidt om mig så kig med på min side her på bloggen.

Tak fordi du læste med

           

Jeg hedder Siff og er 29 år. Jeg er alene mor til vildbasse Lui på 4 år. Lui går i skovbørnehave, spiller fodbold og elsker at være udenfor. Jeg selv er uddannet pædagog og er i gang med at læse en kandidat i Pædagogisk Sociologi. Vi bor i København og elsker at udnytte byen og alle dens muligheder for forskellige aktiviteter og oplevelser. Jeg håber at i vil følge med i vores hverdags eventyr på godt og ondt.


Følg Siff på de sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.