Opskrift
Opskrift på de lækreste Cheese Cake Swirl
Brombær
Her hvor jeg bor, er der en lang vej, hvor der er fyldt med de lækreste brombær.
En aften tog vi på brombær rov, hvor vi kom hjem med omkring 2 kg.
Hvad skulle jeg mon bruge dem til, jeg søgte på google og fandt nogle helt fantastiske opskrifter!
Her vil jeg komme med en af dem.
Cheese Cake Swirl
Bund
- 8 Digestive-kiks
- 25 g smeltet smør
- 1 spsk. sukker
Brombærswirl
- 1 1/2 dl brombær
- 2 spsk. Flormelis
- 1 tsk. vaniljesukker
Fyld
- 1 1/2 dl Sukker
- 1 spsk. hvedemel
- 400 g friskost
- 1 tsk. citron
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 store æg
- 2 spsk. piskefløde
Opvarm ovnen til 175 °C.
Blend kiksene, og bland det smeltede smør og sukkeret i.
Kom en spiseskefuld af kiksedejen i bunden af muffins formene. Tryk dejen ud, så den bliver jævn.
Bages i ovnen i 5 minutter.
Blend brombær, flormelis og vaniljesukker.
Pres blandingen gennem en finmasket si for at skille frøene fra brombærpuréen. Stil til side.
Pisk sukker og mel sammen, tilsæt friskost, citron og vaniljesukker, og bland til massen er jævn.
Bland æggene i (et ad gangen), og tilsæt piskefløden.
Fordel friskostblandingen i formene.
Kom en cirkel brombærsauce over hver muffin. Brug en tandstik til at røre lidt mere og lave en “swirl”.
Bages i 15–20 minutter, til fyldet er stivnet.
Lad dine muffins køle helt af, og køl dem derefter i køleskabet, så de sætter sig.
De smager super godt, og de ser virkelig fine ud med det swirl man laver i dem. Ida hun var meget overrasket da hun så dem. De fineste Cheese Cake Swirl.
Da de lige får det prik over i’et, kan de serveres til forskellige anledninger. Men behøver jeg sige de blev spist ret hurtigt?
Husk og bestil din navne mærkater hos Børneflapper, lige her.
Find mig andre steder:
Instagram: ZeniaBarbara
Egen blog: Zenia Barbara
Facebook : Zenia Barbara