Copenhill, en grøn skibakke i København

Copenhill

-En anderledes aktivitet for hele familien-

I sommers var vi et smut til Copenhill, en stor skibakke på toppen af Amager bakkes forbrændingsanlæg.

Besøg på et forbrændingsanlæg er ikke lige noget jeg normalt associerer med gængse familie aktiviteter som gerne skal indeholde elementer med fysisk aktivitet og også gerne muligheden for sætte farten ned med et hyggeligt cafebesøg, men ikke desto mindre så skulle det vise sig, at der var mulighed for at kombinere netop disse ting på Copenhill.

På den ene side af forbrændingsanlægget ses en klatrevæg, som ser fuldstændig vanvittig ud, altså på den fede måde. Efter sigende skulle det faktisk være Danmark højeste klatrevæg, og et kort øjeblik troede vi faktisk, at det var den eneste vej til toppen af Copenhill.

Skibakken er delt i tre dele hvoraf de to nederste er for begyndere, og den øverste er for de øvede. På den nederste del af skibakken er der også mulighed for at kælke i nogle store ”doughnut”-kælke.

Da vi ankom, ville Bertram gerne prøve ski. Han er jo særdeles rutineret på ski da vi tidligere har været på en endags tur til Sverige. Så samlet set har han vel et par timers erfaring på de lange planker, og er dermed så meget nybegynder som man kan blive. Han var dog klar over, at det indebar skistøvler og lange krydsbare brædder på fødderne.

Oscar har ikke før prøvet at stå på ski, og som med alt andet, så har han ikke lyst til at prøve noget, som han ikke ved hvad er. Han skal se tingene an, og meget gerne se sin storebror gøre det først, før han så meget vil overveje om det kan være noget for ham.

                            

Service og betjening i udlejningsshoppen var helt i top, og vi oplevede ingen ventetid.

 

 

 

 

Skibakken og skiene er smurt med silikone hvilket bevirker, at man lettere glider oven på det kunstige græs. Så det er en god ide med mørkt tøj da silikonen godt kan smitte af, hvilket vi dog ikke oplevede.

Det gør også at den er meget glat. Det kom lidt bag på Bertram, og han blev usikker efter første tur på skibakken. For det er jo ikke det samme som sne, og det skal man lige vænne sig til.

Så drengene og jeg testede kælkebakken, imens Danni kunne få lov at køre et par ture helt til toppen.

Jeg tror, at vi slog rekord i antal ture på kælkebakken for hele juli måned.

 

 

 

 

 

 

Første tur i doughnutkælken var sammen med mig, først med Bertram og derefter Oscar. Men det gik hurtigt op for dem, at de selv både turde og kunne, både sammen og helt alene. For ikke at ryge ud på skibakken, er der sat små bander op, og dem kommer man ofte op på med kælken, hvilket var ustyrligt morsomt for os alle tre.

Når Danni kom ned til kælkebakken, lavede vi ræs mellem ham på ski og drengene i kælk. Drengene vandt sjovt nok hver gang. Også selvom Danni er ret god til at stå på ski, og ikke ejer skyggen af frygt.

Efter en kort pause fik Bertram mod på endnu en tur på skibakken, og da vi skulle til at smide skiene og gå en tur til toppen, ville Oscar også lige pludselig prøve.

Så han hoppede i Bertrams skistøvler og fik ski på for første gang. Behøver jeg at fortælle, at jeg smeltede totalt over hvor sød han så ud?

Op af slæbebåndet, på med skiene og så stod han mellem benene på Danni, så han fik en sjov oplevelse af at stå på ski. Han var i hvert fald klar til mange flere ture. Men det er jo også nemt nok at stå på ski, når man stort set bliver båret af ens far.

Så det var syren i Dannis armen, der afgjorde at nu var det tid til en pause og en tur på toppen for at få is og udsigt at se.

Helt på toppen af bakken ligger der en cafe med udsigt over det meste af København.

 

Der er både mulighed for at gå op til toppen på indersiden og ydersiden af bakken, men der er også mulighed for at tage en elevator op og ned. Vi skulle selvfølgelig prøve begge dele, og fandt ud af at når man tager elevatoren op, kan man få et lille indblik i forbrændingsanlægget og de skrækindjagende arbejdsforhold som medarbejderne på anlægget arbejder under. Der er langt ned!

Tager man trappen op og ned, vil man også kunne opleve, at rigtig mange mennesker bruger området til effektiv trappetræning.

69 gange til toppen svarer til at bestige Kilimanjaro. Har næsten lyst til at prøve, men ville nok kun klare 9 gange.😊

På toppen skulle vi selvfølgelig have en is, og så skulle vi se om vi kunne se heeeelt til Valby.

Da isen var spist, gik turen ned igen hvor drengene lige skulle have de sidste ture på kælkebakken inden turen gik hjemad.

Der sker også en masse andre forskellige aktiviteter derude, så det er bare om at følge med, og se om der skulle dukke noget op der passer til ens interesser.

Det er bestemt ikke sidste gang vi som familie besøger Copenhill.

 

             

Læs mere om Copenhill og deres aktiviteter her: https://www.copenhill.dk/

https://www.copenhill.dk/aktiviteter/kaelkning

Jeg er 38 år, mor til to drenge på 4 og 6 år. O på 4 år har epilepsi og B på 6 år er skyggebarn. Jeg er uddannet fysioterapeut og har speciale inden for børnefysioterapi og sansestimulering. Jeg har gået på gymnastik højskole, cyklet til Paris og arb. frivilligt i Thailand i 6 mdr.


Følg Maria Deis på de sociale medier

Nyeste Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.