I dette blogindlæg vil jeg dele en opskrift med jer på de bedste bananpandekager mine unger nogensinde har fået. En bonus er, at de samtidig er utrolig nemme og hurtige at lave.
Uanset hvor meget jeg end godt gad være type, der stod hver uge og lavede små omeletter, bagte pølsehorn, eller andre lækkerier til madpakken. Så bliver jeg nok bare aldrig den type.! Hvis sandheden skal frem, så har jeg aldrig været den store bagetype.
Når vi herhjemme skal have hjemmebagte boller eller pizza er det eksempeltvis også altid Brian der klare dejen også færdiggør jeg projektet.
Alligevel syntes jeg Victors madpakke mangler lidt ekstra lækkert af og til. Han elsker pandekager. Jeg har derfor længe tænkt over at prøve og lave nogle bananpandekager han kunne få med.
Lad mig bare sige at det skridt skulle jeg have taget for længe siden. Det tager jo absolut INGEN tid at lave.
De kan i øvrigt laves uden sukker og er derfor også et hit til institutioner med sukkerpolitik, til fødselsdage el lign. Samtidig brugte jeg bananpandekagerne til Felix da han var lille og så småt begyndte at spise selv. De er som i kan se på nederste billede stadig et kæmpe hit og uden tvivl de bedste bananpandekager herhjemme.
De bedste bananpandekager
(12-20 stk afhængig af str – tager ca 25 min at lave)
2 modne bananer
1 dl havregryn
1 dl hvedemel
3 æg
1/2 tsk. salt
(1 ss sukker – hvis man ønsker det)
fedtstof til stegning.
Fremgangsmåde:
- Mos bananerne. Jeg bruger en stavblender, da drengene ikke
vil spise dem hvis der er bananklumper i. - Bland havregryn, mel, æg og salt (evt sukker) i og rør godt indtil du har en ensartet dej.
- Opvarm en pande.
- hæld en klat dej på panden* og brug ske eller pallet til at “glatte” det lidt ud på panden. Du kan sagtens lave 3 -4 pandekager af gangen
*Jeg bruger ca 2 spiseskeer dej til en pandekage, hvis vi skal hygge med dem herhjemme. Laver jeg dem til madpakkerne bruger jeg 1 spiseske dej til hver pandekage.
Laver du bananpandekagerne til brunch eller andet, kan jeg anbefale at servere dem med lidt chokoladesauce, nødder, sirup, sukker bær el lign.
Så er der serveret.
God fornøjelse <3
mangler du inspiration til at dele ud i institutionen? hop over og tjek de seje Kajboller ud.
// Anette – @krudtuglernes.mor