Det at smide bleen…

Sådan kom vi i gang..

Det er vinterferie, jeg er blevet hamrende snottet. Selvfølgelig, når jeg skal være alene hjemme med ungerne hele ugen, imens min mand Mads er på arbejde. Men pyt, min mor er heldigvis også hjemme og vi kan tage derover og hygge lidt når jeg bliver for træt. Mandag starter rigtig fint, ungerne sover længe og har forstået konceptet med ferie 😉 vi står op og jeg skal skifte Oliver, men han vil gerne have bar numse. Da jeg lidt senere spørger om han vil have en ble på er svaret, nej mor! Jeg er en stor dreng, så jeg skal ikke have ble på mere. Okay så! Min lille kærlighed er blevet så stor at nu er det nu, nu skal bleen af. Jeg er stolt! Det har gået rigtig fint hele ferien og der har kun været 4-5 uheld på en hel uge! Han ville den første dag ikke lave nr. 2 uden ble, men onsdag fangede han ideen om, at han jo fik lov til at vælge lige det legetøj han ville, hvis han gjorde det på toilettet.. så det gjorde han om aftenen og afsted i Bilka med os. Haha! Han er en herlig lille fyr.

Nu starter hverdagen igen..

I morgen hedder det børnehave igen og jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå uden ble deroppe. Der er blevet bygget en ny lækker børnehave herude, så jeg er spændt på om han husker at gå på toilet eller om det nye børnehus er mere interessant. Nu må vi se. Jeg pakker i hvert fald en masse sæt skiftetøj.

Presset for at smide bleen…

Hvornår er det normalt at smide bleen??Hvornår smed jeres unger bleen? Jeg mener min datter smed den da hun var omkring 3. Min søn er omkring 3,5 Nu og der er mange der har kommenteret på om han ikke snart skulle af med den. Jeg har hver gang sagt, at han skal af med den når han selv er klar. Jeg vil ikke presse ham, det tror jeg ikke på der kommer noget som helst godt ud af. Ikke derved sagt jeg ikke har prøvet at få han til at tisse på toilettet nogle gange, men han har ikke ville. Jeg har faktisk været ked af det, fordi der er så mange der har presset og blevet ved med at spørge om han ikke snart skulle smide bleen og hentyder til at han jo var langsom osv. osv.

 

I må have en rigtig dejlig aften.

 

Kram fra Sabrina ❤

Hej. Jeg hedder Sabrina. Jeg er 31 år, mor til 2 skønne børn og gift med en dejlig mand. Hjemme hos os er vi glade for at lave alle mulige kreative ting og er ikke bange for at kaste os ud i underlige og sjove projekter. Jeg hækler en del, min mand bygger gerne brændeskur, højbed osv. og ungerne vil bare gerne være med. Ud over vores til tider skøre ideer, er vi en helt almindelig familie med de samme udfordringer som de fleste andre børnefamilier. Jeg glæder mig til at vise jer lidt af min verden.

Nyeste Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.