Førstehjælpskuffert til rejsen med børn – til glæde for børn og forældre!

Kender vi det ikke alle sammen?. Sommerferien lure om hjørnet og inden man ser sig om, sidder man i en bil eller i flyvemaskinen på vej på ferie. Ungerne sidder utålmodigt og spørg “er vi der snart” og som forældre trækker man sig i håret og tænker “frem med deres førstehjælpskuffert”.

Vi har det seneste år, vist at vi skulle fejre min fars 60 års fødselsdag med en tur til Kreta. Lækkert uden tvivl, men der var også 3,5 times flyvning der skulle kvæles. Victor på 5 var jeg ikke så nervøs for. Han kan klare alting med en iPad eller Nintendo. 😛 Det er noget helt andet med Felix på 2. Han har krudt i røven og sidder ikke stille mere end 5 min af gangen. Jeg vidste der her skulle være gemt nogle guldkort til turen! Med hver deres “førstehjælpskuffert” blev turen meget bedre for alle.

Forbered i god tid.

Jeg begyndte planlægningen af ungernes førstehjælpskuffert 2-3 mdr før afrejse. Jeg holdt øje med små nyttige ting, som kunne slå tiden ihjel men også fange deres interesse. Nu er mit held at jeg arbejder i en legetøjsbutik og jo derfor jævnligt kan spotte interessante vare til gode priser og holde øje med leverandørenes udvalg.

Indholdet af førstehjælpskuffert.

yumbox
(yumbox er klar med lidt lækkerier til den lange tur)

Snacks.
Flymad er noget af det mest kedelige og uinteressante. Når vi voksne mennesker sjældent finder det spændene hvorfor skulle børnene så? Jeg havde derfor pakket hver af drengenes Yumbox med lækkerier til turen.

Elektronik.
Nogen er for nogen er imod. Herhjemme er iPads, Nintendos og lign helt fint i et begrænset omfang. I rejsekufferten er begge dele et must. Derfor havde vi på begge drenges iPads sørget for musik og downloaded deres yndlingstegnefilm via Youtube, Netflix og Viaplay. På den måde kunne de se det uden at være på nettet i flyvemaskinen.

Water Wow

Fællesaktiviteter.
Aktivitetsbøger og kortspil er begge dele noget vi som forældre
kunne være sammen med drengene om og derfor også 2 vanvittig
gode ting at Pakke. I Kids Coolshop Odense havde jeg b.la. købt
Water Wows til Felix og Mini Logic Games til Victor.

 

 

 

 


Klistermærker og papir.
Mini Logic Games
Begge børn elsker det! Så jeg havde sørget for små blokke og en stak klistermærker til begge unger.
Felix fik b.la. et hæfte med genanvendelige klistermærker fra Melissa &
Doug. Victor fik dinoworld Stickerfun fra Depesche.
Klistermærker fås i et hav af motiver og til priser i alle klasser. Gode steder
at holde øje med klistermærker er Legetøjsbutikker, boghandlere, Tiger, Søstrene Grene mm.

 

 

Yndlingsbogen.
Victor er glad for sine superhelte blade og Felix har et par bøger han kan kigge i 100 gange på en dag. Derfor var det også et “must have” i kufferten.

Der var selvfølgelig også pakket et sæt skiftetøj, bamse og drikkedunk i drengenes tasker.

Hvad pakker du til turen?

Har du lyst til at læse mere om ferie så hop ind og læs om vores tur til Sunny Beach med begge børn sidste sommer.

Tak fordi du læste med <3
// Anette – @krudtuglernes.mor

Jeg hedder Anette. Nogen kender mig måske bedre som Krudtuglernes.mor på Instagram, du er velkommen til og hoppe ind og lure med... Jeg er 32 år og født og opvokset i Odense. Det er også her jeg sammen med Brian, min kæreste og bedre halvdel gennem 8,5 år har valgt og købe hus, som vi har boet i siden 2012. Sammen har vi 2 skønne drenge. Victor som meget uventet kom til verden 6 uger før termin i april 2014 og lillebror Felix der er fra maj 2017. Jeg er Mor med stort M. Jeg er "head over heels in love" i min lille familie. En ubetinget kærlighed jeg ikke ville være foruden. En rutschebanetur der har og stadig dagligt byder på noget af det mest vidunderlige, men også noget af det hårdeste jeg har prøvet. Fra mig vil i kunne forvente indlæg om alt og ingenting. Alt lige fra livet som mor og tips og tricks, til opskrifter og gaveideer. Mon ikke der også sniger sig lidt ind fra mit "luksus på budget" gen :P Ikke mindst får i et glimt ind i vores helt normale hverdag i en typisk dansk familie. Jeg glæder mig til at dele mit univers med jer og håber i har lyst til og læse/følge med. // Anette - @Krudtuglernes.mor Følg mig på instagram og facebook.


Følg Anette Rasmussen på de sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.