Gør pædagogerne det godt nok?

Nu begiver jeg mig nok ind på et ret omtåleligt emne, og som kan bringe mange følelser i spil hos jer læsere. Det er ikke min hensigt, at træde nogen over tæerne, eller gøre nogle sure. Mit formål med dette indlæg, er blot at fortælle virkeligheden for mig som pædagog, samt mor. Dette er udelukkende min historie og mening. 😉

Jeg er MOR

Jeg er mor, mor med STORE bogstaver. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kommer jeg aldrig til at mene, at nogen anden, kan passe mine børn så godt som jeg selv. Hvis det var helt op til mig, gik jeg hjemme og passede mine egne børn. Dette siger jeg, da jeg har fået børn fordi jeg gerne vil være sammen med dem, samt at jeg mener at jeg kende mine børn bedst. Men som mange andre, er jeg nødt til at arbejde for at kunne få livet til at fungere, og vi kan få mad på bordet. Så jeg har begge mine piger i børnehave.

Pædagog

Jeg arbejder i et børnehus, i en børnehave som pædagog. Jeg er glad for mit arbejde og jeg er stolt af mit pædagogiske arbejde. Jeg har mange gange oplevet, at mit arbejde gør en forskel. Jeg er en vigtig person for rigtig mange børn i deres tidlige opvækst. Til januar har jeg 10 års jubilæum. Jeg er børnenes advokat, jeg er med til at opdrage, udvikle og vejlede børn på deres vej igennem barndommen. Jeg råber “højt” hvis et barn har brug for hjælp, hjælp til at vi voksne laver en handleplan med forældre eller andre fagpersoner. Jeg mener at det er min pligt, at hjælpe børnene til den bedste mulige dagligdag.

Priotering

Når det er sagt, så ja, så er vi ikke altid nok voksne til at jeg føler, at jeg kan gøre mit pædagogiske arbejde som jeg gerne ville. Det er ikke en kritik af min arbejdsplads, men vilkårene i Danmark og at vores arbejde som pædagoger og pædagogmedhjælpere ikke er prioteret højt nok i dagens Danmark. Vi taler om fremtidens mennesker, dem der skal passe os når vi bliver gamle. Der er ikke nok voksne til, at børn kan få en hel dag med positiv voksenkontakt, samt have en til en oplevelser. Dette er der simpelthen ikke nok voksne til på en hel normal hverdag i en vuggestue eller børnehave.

Er jeg skrap?

Jeg er som pædagog og mor ret skrap, jeg kan godt blive bedre til at sige pyt. Jeg synes dog, at det er vigtigt at børn har tydelige grænser, så de bedre kan navigere i daglig dagen på den bedst mulige måde. Der er bare ting man må og andre man ikke må. Men det er dog vigtigt, at måde det sker på, er på en måde så børnene oplever, at det er det de har gjort der er forkert, og ikke barnet selv der er forkert. Det er vigtigt for mig. Der er ikke nogen børn der gør noget, fordi de er “dumme”, men de handler ud fra de forudsætninger de har. Så hvis alt er kaotisk eller problematisk, så er det også det børn påtager sig.

Det er her, vi skal sætte ind. Helst inden det sker. Ofte hjælper det rigtig meget, at være tilstede, nogen gange bare sidde og observere. Være der hvor børnene er, så de selv kan hente hjælp eller anerkendelse hos os voksne. Men ja, det er ikke altid at hverdagen ser sådan ud.

Medierne

Alt det der er i medierne lige pt, så viser det tydeligt, hvor “dårligt” det kan være. Men hey, dette sker ikke alle steder og hele tiden. Der er rigtig mange gode institutioner, og rigtig mange gode pædagoger og medhjælpere. Husk det. Mange børn har en god hverdag i deres daginstitution.

Hvad kan vi forældre gøre?

Men der er også meget vi som forældre kan gøre. Sørg for at være forstående, sæt navn i dine børns ting. Hjælp dit barn med at være udhvilet, når de kommer om morgen. Husk at en vuggestue eller børnehave, er dit barns arbejde. Mange børn har en længere dag i institution end deres forældre har på arbejde. De får ikke en pause, de får ikke mulighed for at trække sig. De er på hele dagen, og skal indgå i et fællesskab og kan ikke bare gå hjem tidligere, hvis de har brug for det. Sørg for at dine børn får ferier, og brug ikke vuggestuen eller børnehaven som aflastning. Sørg for at dit barn er frisk efter sygdom, inden de kommer tilbage i institution. Tænk på det som dit barns arbejde, et sted hvor dit barn skal udvikle sig og få gode venner. Pas på dine børn, elsk dem, hjælp dem.

Puha, dette var lige mine tanker om hele denne sag i medierne. Kom endelig med feed back. 😉

Knus Nadia

Her er jeg, jeg hedder Nadia og er mor til to dejlige piger, lavet med donorsæd. Jeg er det man kalder solomor. Jeg skriver om vores liv, som solomor familie, vores oplevelser, aktiviteter og sjove ideer. Håber du kan lide det. Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål til mine indlæg, eller bare gerne vil høre lidt om solomor livet.


Følg Nadia Witt på de sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.