Grønlands Nationaldag

Grønlands Nationaldag

Torsdag d. 21 juni, var det Grønlands Nationaldag og det skulle i den grad fejres med familien og en masse hygge.
Min mormor var grønlænder og det er jeg meget stolt af.

De røde dragter er fra Vestgrønland. Den hvide dragt er fra Østgrønland

Grønlands Nationaldag bliver fejret med ægte “kaffemik”, som egentlig vil sige, at man kan komme når som helst på dagen og blive så længe man ønsker. Der bliver serveret kaffe, te og kage og så snakker alle med alle.
Der er noget specielt over grønlændere. Folk ser tit ned på os og det er en skam. Et selskab af grønlændere er så ægte og naturligt og man er til stede hele tiden. Det handler ikke om hvilke mærke ens tøj har, om man er stor eller lille, ens arbejdsstilling eller om man er lidt for glad for kage. Det handler om den du er og det er nok.

Dagens kage til gæsterne på 1×2 meter

Vi kom ind til Det Grønlandske Hus i København, hvor dagen startede med en tale, så var der kaffe og kage, derefter gik vi ned til Gammeltorv, hvor koret sang grønlandske sange.
Jeg kan ikke selv grønlandsk, så det blev kun til klapsalver fra min side af.
Emil og Noah tog det så pænt derinde. Der var så mange nye spændende mennesker og det var overalt. Godt vi havde Mormor med til at hjælpe.

Mormor Lene og Noah
Smil og glade dage med Mor og Mormor på tur

Vi afsluttede dagen i min barndomsby Ågerup hos min mors veninder – som er grønlændere – med grillmad, en masse mennesker og bare hygge<3

Håber I blev positivt oplyst om nogle anderledes traditioner 🙂

Pssst… Vores drenge Emil og Noah har grønlandske mellemnavne Nanoq (isbjørn) og Malik (bølge), som passer helt perfekt på hvordan de er. Den historie kan I altid få.

Mange hilsner Cecilie

 

 

Hej, Jeg hedder Cecilie, er 23 år og bor i Holbæk med min mand David og vores tvillinger Emil og Noah. Vi gør alt hvad vi kan for, at vi har en sund hverdag her hjemme. Det gælder både mad og aktiviteter. Nye ting bliver med glæde afprøvet og det er godt, at vores drenge elsker at smage nye lækre sager og elsker en masse leg. Vi er en familie der elsker at være ude i naturen og ved vandet. En tur i skoven kan sagtens tage 3 timer, måske mere fordi vi for vildt derinde :D Håber I vil følge med i vores hverdag og interessante øjeblikke.


Følg Cecilie Klamer Olander på de sociale medier

Nyeste Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.