Handies

Her er en nem opskrift, som hele familien kan samles om at lave. Handies kan spises varme og gerne med salat til. Her er de super gode til en let aftensmad, men kan også sagtens spises kolde, så de kan komme med i madpakken. Det er super hyggeligt når hele familien, kan samles i køkkenet og hjælpes ad. Du kan selvfølgelig bruges andet fyld. Det kan kun fantasien som sætter grænser 🙂

Det her er hvad du skal bruge:

  • 2 butterdejsplader (her brugte vi dem på køl, som ruller)
  • 150-200g stegte kyllingestykker (Hvis det skal være nemt, kan de købes i butikkernes pålægsafdeling)
  • 200g stegt bacon
  • 200g skinkestrimler
  • revet ost
  • oregano
  • karry
  • evt. æg til pensling

Fremgangsmåde

Først rulles butterdejspladen ud og deles op i 6 stykker (vi brugte et pizza hjul). Derefter placeres fyldet midt på hver enkelt. Kylling, bacon samt lidt karry i den første 6 stykker. De foldes sammen og smøres med lidt penslet æg til sidst. De færdigsamlede handies kan med fordel overdrysses med sesamfrø som passer rigtig godt til kylling. Derefter gentager vi processen, ved den anden plade og deler den ligeledes op i 6 stykker og kommer skinkestrimler, revet ost og oregano i. Efter at de blevet lukket og penslet, drysser vi en lille smule oregano ovenpå, for at kunne kende forskel på vores handies. Så skal de i oven i ca 15-20min på 200grader varmluft. Imens kan man sagtens lave en god salat til. Børnene syntes det var en fest at være med til. Min søn Storm på 2år var især god til at smage til 😉 Laura på 5år elskede at ligge fyld på, mens vi voksne skar dejen ud og tog dem ind og ud af ovnen.

 

Velbekomme

 

Gift med Bjarne og mor til Laura og Storm.

Nyeste Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.