Hvilken slags pylremor er du?

Jeg har altid sagt, at jeg aldrig ville blive en pylremor. Der skete så bare et eller andet da jeg fik Noomi i armene for 9,5 måned siden. Efter jeg selv er blevet mor, er det så også gået op for mig, at der ikke blot findes én slags pylremor, men faktisk flere forskellige former.

Jeg synes egentlig det er ret sjovt at se, hvor forskelligt vi mødre (og fædre for den sags skyld) vælger at beskytte og opdrage vores børn. Og stor respekt til ALLE forskelligheder. Vi er alle forskellige, og det samme er vores børn. Forskellige behov, hverdag og rutiner.

Men grundlæggende har jeg nu alligevel lagt mærke til tre forskellige “pylremødre”.

3 forskellige slags pylremor

  1. Hende, som ALTID er bange for at den lille skal falde og slå sig. “Åhh, pas nu på lillemand. Nej forsigtig, du slår numsen ved det der pusling”.
  2. Den mor som bestemt er den eneste, der duer. “Nej, du må tage en anden med i biografen skat, Milas har det bedst sammen med sin mor”.
  3. Hende, som aldrig kan lade sit barn have en dårlig dag, uden at noget må være helt galt. “Jeg tror der er tænder på vej. Eller også har han nok hård mave, han fik jo en hel banan i formiddags”.

 

Jeg har som sagt altid lovet mig selv ikke at pylre om mit barn. Og jeg er også meget bevidst om, at lade hende udforske verden selv. Og her mener jeg ikke, at man kan undgå buler og blå mærker. Noomi er lige nu en sej pige, hun piver aldrig, selvom jeg selv lige når at gispe over hendes hovede, der igen igen rammer ind i sofabordet.

Jeg hører ofte, at Noomi minder om mig som barn, men om man arver, hvor pylret man er ved jeg ikke. Jeg håber nu, at det er min afslappede holdning til at slå sig, der smitter af på hende.

Min kære Noomi elsker at udforske verden, og nyder at gå, men det resultere også i mange skræmmer og fald. 😉

Så hvilken pylremor er jeg?

Her kommer det så.  Jeg er helt klart én af de pylremødre, som jeg ikke anede fandtes før jeg selv blev mor. Jeg er nok jordens STØRSTE pylremor, når det handler om at lade andre passe mit barn. Jeg er i min største overbevisning når jeg siger, at Noomi har bedst af at blive passet af sin mor.

Måske hænger det sammen med det faktum, at jeg altid er alene med Noomi. Havde vi haft en far boende, var det måske mere naturligt for mig, at jeg kunne tage afsted uden Noomi. Så ville jeg vide, at hendes far var hjemme, og at hun også havde en hverdag med ham. Meeen jeg ved det ikke. Det er måske også bare en dårlig undskyldning for mig. 😉

 

Kan du genkende dig selv, din veninde eller måske din mand i én eller flere af disse? Eller kender du enda flere former, så smid gerne en kommentar, jeg vil elske at høre om det! Måske jeg selv er mere pylret end jeg går og bilder mig selv ind. 😉

 

XX Louise og Noomi

Mit navn er Louise, jeg er 23 år, og bosat på Østersøens perle #Solskinsøen #Bornholm. Jeg bor i et skønt byhus med min kæreste Michael og vores datter Noomi. Jeg er mor med STORT M, og jeg nyder alt den tid jeg kan med min vidunderlige familie. Jeg er på nuværende tidspunkt igang med det sidste år af min uddannelse inden jeg kan kalde mig selv for sygeplejersker.


Følg Louise Gren på de sociale medier