Hvad er bedre end sunde chips, når chips-sulten nærmer sig.

Vi er rigtig glad for mad hjemme ved os og en god snack er altså det bedste. Jeg kastede mig ud i at lave mine egne sunde chips af grøntsager og rodfrugter. De er gode til at have med på tur og det er også hyggeligt for børnene, at de får en lille snack, når de leger. Far og mor er altså også fan.
Grøntsagschips
Opskrift på sunde chips
Du skal bruge:
1 aubergine
1 stor gulerod
1 sød kartoffel
1 rødbede
Olivenolie
Salt
Du skal gøre:
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl rodfrugterne og skær dem og auberginen i tynde skiver – ikke mere end 1-2mm -, pensel med meget lidt olivenolie og drys salt over.
Læg dem på en bageplade med bagepapir. Jeg skruede ovnen ned på 125 grader, da jeg satte bagepladen ind og gav dem ca. 35 min. Så kunne de få lov, at tørre/bage, uden at blive alt for brændte i kanterne.
Hold godt øje med dem, får de 1 min. for meget, kan virkelig ødelægge smagen.
Når de er sprøde og har fået lidt farve, tages de ud og køles helt ned, inden de kommer i en skål. Eller bøtte, hvis de skal med på farten.
Vi havde dem med i en bøtte, da vi skulle til have fest hos nogle venner og det var et hit hos vores drenge.
Mange hilsner Cecilie