Nem laks med grøntsager
En travl uge med arbejde, hente unger, handle og lave mad. De ting kan ikke hænge sammen, uden man somme tider bliver lidt træt. Så vi er – hos os – blevet rigtig glade for ovnretter. Nem laks med grøntsager i ovnen er nem aftenmad.
Du skal bruge: (Til 4 pers.)
3 porrer
3 forårsløg
1 bundt frisk dild
Lidt smør til stegning
250 gram mascarpone
2 dl mælk
Salt og peber
4 laksefileter uden skind (dem jeg brugter her var meget store)
1 citron
2-3 spsk kapers
Små kogte kartofler til, vendt i lidt frisk dild.
Du skal gøre:
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Rens kartoflerne og sæt dem over.
3. Skyld og snit porrer og forårsløg i tynde skiver og steg dem i et par minutter (til det falder sammen).
4. Tilsæt mascarpone og mælk og lad det simre i et par minutter.
5. Hak dilden og tilsæt halvdelen i “sovsen”. Pres en halv citron i. Smag til med salt og peber.
6. Hæld “sovsen” i en fad og læg laksen oven på.
7. Pres den anden halve citron over laksen. Salt, peber og kapers ud over.
8. Ind i ovnen i 12-15 minutter, alt efter ovnen. Min fik 12 minutter og var helt perfekt.
Server med de kogte kartofler vendt i lidt dild.
Mine drenge på snart to år, syntes det var så lækkert.
Held og lykke med en lidt nemmere hverdag med lækre ovnretter 🙂
– Cecilie