Overvejer i fertilitet behandling?

2010, fødte jeg min datter Victoria, som kom til verden igennem IVF behandling. Denne første gang blev den bedste oplevelse man kan ønske sig – det hele gik så ‘nemt’ og jeg blev gravid i første forsøg.

Nu vil jeg dele lidt omkring mine andre forsøg, forsøget på at lave en lillebror eller lillesøster.… For det regner alle jo med at man skal have, ikk’ 🙂

Jeg har været igennem fertillitets behandlinger, på det offentlige og det private. Det som er fantastik er at jeg virkelig kan mærke fra år til år, at udviklingen, forskningen og måden de forsøger at at hjælpe med at skabe et barn igennem kunstig befrugt har rykket sig. ex. i 2011 når man fryste sine æg ned, havde de kun 50% overlevelse muligheder ved optøning, hvor de idag 2018 har 90% og det er jo en fantastisk forskel. Men også medicinen og måden processen er for kvinden, har forandret sig en del.

De første forsøg med Victoria Far,

2. gang, forsøget efter Victoria, startede blot 10 måneder efter fødsel, som mislykkes. Det var et chok, da det her gik op for mig at vi var heldige at vi faktisk ‘ramte plet’ i første forsøg. Men chokket var ikke større end, at vi forsøgte kort tid efter igen.

3. gang, blev 14 måneder efter fødsel. Denne gang gjorde det fysisk og psykisk ondt. Jeg blev indlagt 1 døgn, (man kommer normalt hjem efter en lille time og kan gå.)

Når man skal have taget sine æg ud, er det forskelligt hvor ondt det gør. Men min oplevelse (alle gange) er, som at de river et sår op, hver gang de tager et æg ud og det gør så smerteligt ondt, da jeg HELDIGVIS producere mange æg, skal der mange ud, og jeg får hver gang dobbelt morfin. (inden, under og ved slutningen) Jeg plejer at beskrive det således ‘jeg vil hellere føde et barn’ så ondt gør det. MEN det er langt fra alle der oplever det så voldsomt.

Den 3 gang, begyndte det er presse på psykisk, og tankerne begyndte at vende rundt. “Tænk hvis jeg kun får 1 barn?” Men det var mest skyldfølelsen overfor Victoria, at man ikke kunne give hende den søskende. Det gjorde så ondt dengang.

4. gang, her har vi  pt. betalt små 100.000kr. for at være i behandling i det private, opsparingen er brugt, og psyken er lav. Denne gang havde jeg min daværende svigermor med, da det også ramte Victoria’s far hårdt. Det var hårdt at se mig igennem den smerte, og tårende som trillede ned af kinderne var svære at tørre væk, uden selv at fælde en del. Så den store støtte i at have svigermor med, var især Victoria fars store støtte. Den 4. gang er jeg rigtig ramt, og ‘skæv’ efter behandlingen, da de har holdt mig så smertefri som mulig. Men fordi jeg spænder så hårdt imod, rammer den sidste dosis af morfin mig først, da kroppen slappede af og lægen fik taget det sidste æg ud. Jeg skal derfor vågne langsomt op, og er træt, ‘skæv’  og fyldt med smerte.

Efter behandlingen

Efter en behandling, kan jeg ikke gå uden smerter, i 1-2 uger og er der ofte ‘ferie fra arbejde’ hvor jeg ligger i sengen de første par dage.

De anbefaler at man bruger kroppen ‘som normalt,’ men det kan jeg først gøre efter et par dage – og alligevel ikke, for man er øm i krop og sjæl.

Det sidste forsøg med Victorias far

Vi forsøger os en 5 gang, men denne gang er det oplægning af fryse-æg. Som hellere ikke fungere, da min krop frastøder ægget ud, da den ikke vil tage imod noget kunstigt. Det er faktisk et sundhedstegn – men mega træls 🙁

Vi bliver skilt efter 12 års forhold, hvor de seneste 5 har været fyldt med drømmen om en familie vi bare ikke kunne skabe. Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at det var en “prisen”, i de mange forsøg – ‘iveren’ efter at få det man allermest ønsker sig. En pris som endte i skillesmisse. Skulle vi være stoppet? accepteret det ? Nej det tror jeg ikke! Vi var blevet skilt alligevel, for vi var mere venner end kærester.   🙂

-jeg er glad for at vi sammen kan sige til Victoria at, vi forsøgte.

Møder min nye kærlighed i 2017

Jeg møder en sød fyr, som er Jonas- min nuværende forlovet. Jeg fortæller ham straks i romantikken, at jeg havde svært ved at få børn sammen med mit barns far. Men det skræmmer ham ikke, for han har 2 små i forvejen. (heldigvis) Og hans kommentar var bare, “så det heldigt jeg har super-sæd” 😉

Jonas og jeg havde været sammen i 1 år, hvor vi har været rigtig aktive, og det er her jeg begynder at undre mig over at jeg ikke bliver gravid. Nu er det jo en anden partner ? Jonas tager på sæd klinik, og ganske rigtig , så har han ‘super sæd’ som han den dag idag lever højt på 😉 he he

Undersøgt på Svendborg sygehus i 2017

Derfor tager jeg igen til egen læge, og bliver henvist for at undersøge min fertil. Da jeg burde kunne med en ny partner…. Men min krop har forandet sig, og jeg er 8 år ældre.

-jeg vender tilbage med svaret fra min undersøgelse.

Tilbage til det  jeg gerne vil forklare, “at det er altså hårdere end du regner med, at starte fertilitet behandling “Hvorfor?Fordi, det er gør ondt fysisk og psykisk.

Det er hårdere end du regner med

• Du skal stikke dig i maven, 2 gange dagligt – den ene gør ondt. Din partner kan gøre det, så i er fælles om det. Det er følsomt, de sidste dage, hvor du bliver træt af at du skal alt dette igennem og er ikke en gang er sikker på at opnå det du ønsker 🙁        (jeg hader medicin og nåle )
• Du skal have tiden og muligheden til at tage til undersøgelser flere gange under behandlingen. Derfor skal du virkelig overveje om du fortæller det på jobbet og til vennerne -men det har en pris, for nu er de med i ‘behandlingen’ og spørg af omsorg- og det er hårdt!
• æggeudtagning – AV, her har jeg beskrevet min oplevelse af den del.
• æggeoplægning – NEMT, og du er glad. Her er du Psykisk overbelastet med tanker, drømme og forhåbninger . DU er træt.
• Ventetiden, puha… du drømmer, du forstiller dig at der er en baby, i snakker ‘hvis nu’ måske taler i om navne, snakker køn eller bare fantasere, og samtidig kæmper i med IKKE at tænke og snakke om det, for i ved jo godt at det ikke er 100% sikkeret – det er jo faktisk kun 25-30% chance.
• Graviditets svaret – ja, nu har jeg prøvet mange gang af det var negativt! Perioden efter, gør psykisk ondt. Du skal igennem sorg, vrede, forståelse, kærlighed til partneren, genskabe glæde, opbygge ny tro og måske… prøve igen ?

Så overvejer i ? Overvejder du? Så husk at tal om alle step, og mit råd vil være;  at ‘turde’ at tage en svigermor, veninde eller ven med i processen. Få din partner til at dele det med en ven. Snak sammen, og snak om alt andet end baby. og mit ALLER vigtigste råd, så du ikke bliver psykisk ramt – planlæg IKKE, planlæg ikke at dit liv ‘er perfekt’ HVIS nu babyen kommer nu, fordi så passer det med jobbet, søsteren eller fremtiden. Nej for så bliver du mere såret….

Håbet !

Men hallå, jeg har gjort det IGEN OG IGEN, så “værre” er det ikke! Jeg forstår godt lysten, kampen og håbet.

(Dog,) var min sidste gang, DEN SIDSTE gang, da jeg blev rigtig syg. Den del vil jeg samle mig mod til at dele. Jeg vil dele mit svar fra min fertil, og min 2 forsøg i behandling med Jonas, i forsøget om at få en fælles, i mit næste blog indlæg, end til da, kan du altid læse mit indlæg om hvordan det var at blive tidligt mor, og skulle tage beslutningen om IVF behandling som 21 årig..  Læs mere her,

Billedet siger det jo meget godt ‘ vi har rigeligt i de 3 vi har’ 😉

God behandling, hvis du overvejer. <3

//Winnie