Påskehare boller

Er du også vild med nybagte boller, og vil du gerne gøre det lidt ekstra hyggeligt?

Så er de her små fine påskehare boller den perfekte måde at kombinerer dette på.

Bollerne er lette og luftige og meget nemme at lave.

De kan gøres ekstra søde med forskellige udtryk afhængig af hvordan ørene laves, og så kan man give dem forskellige farver bånd på halsen, hvis man har det.

Så hiv børnene med i køkkenet og smid dejen sammen, lad den hæve i en times tid, og hyg så med at forme de små harer.

Smagen i bollerne kan laves efter smag og behag ved f. eks at putte vanilje eller kardemomme i.

Det skal du bruge:

100 g blødt smør

2,5 dl mælk

25 g gær

50 g sukker

1 æg

0,5 tsk. groft salt

2 tsk. vaniljesukker

Ca. 500 g hvedemel (gem lidt til når bollerne skal formes)

Finish:

1 æg

Rosiner

Bånd til pynt

Sådan gør du:

Smuldr gæren ned i mælken, og tilsæt derefter de tørre ingredienser. Gem lidt af melet til sidst.

Tilsæt det bløde smør til sidst. Lade dejen kører på røremaskine til dejen er helt glat og slipper siderne.

Lad den gerne køre i mere end 10 min for at aktiverer gluten i melet.

 

Når dejen har hævet i en overdækket skål i 45-60 min, skal den deles ud i et lige antal dele.

Jeg delte i 12 lige store dele, så jeg vidste at der var til at forme 12 påskehare af.

Hvis man gerne vil have at de bliver lige store, kan man veje de forskellige dele af.

Hver af de 12 boller skal deles i fire dele. Kroppen ca. 35-40 g. Hoved 25-30 g. Øre 20-25 g, og halen 2 g.

Tril derefter Krop, hoved og hale til helt runde og glatte boller. Hvis det er svært at trille dem helt glatte, kan man prøve at folde dejen.  Øre delen skal trilles aflang.

Når bollerne er placeret på bagepladen skal de pensles med sammenpisket æg.

Klip derefter et snit i øre delen og placer ørene som de skal sidde.

Placer to rosiner som øjne.

 

Bag nu bollerne på 200 grader i ca.12-14 min.

 

Rigtig god bage fornøjelse og god påske.

 

 

 

Find flere af mine opskrifter her https://blog.borneflapper.dk/author/maria-deis/

Silkebånd kan f.eks købes her https://sostrenegrene.com/da/produkter/gaveindpakning/satinband-p-59459d69

Jeg er 38 år, mor til to drenge på 4 og 6 år. O på 4 år har epilepsi og B på 6 år er skyggebarn. Jeg er uddannet fysioterapeut og har speciale inden for børnefysioterapi og sansestimulering. Jeg har gået på gymnastik højskole, cyklet til Paris og arb. frivilligt i Thailand i 6 mdr.


Følg Maria Deis på de sociale medier