Regnbue snurrer

Inspiration til en farverig og smagfuld aktivitet

Instagram og Facebook bugner med inspiration, live-videoer og masser af kreative tiltag, som skal få os igennem den her underlige corona hjemmekarantæne periode.

I går så jeg nogle regnbue snurrer, og synes de så så fine ud.

Der var desværre ikke en opskrift til billedet, så jeg måtte google mig frem, både efter en opskrift men også fremgangsmåden for at lave snurrer.

Desuden havde Bertram snakket om, at han gerne ville bage chokoladekage, men kunne heldigvis stadig godt overtales til at lave de her ”det skal nok gå” snurrer, hvis vi forsøgte at lave kakaoremonce.

Folk der kender mig ved at smukke kreationer, kreativitet, pæn anretning, sans for detaljen ikke er ting der passer på mig. Jeg er heller ikke særlig god til at holde mig til opskrifter, så det er altid lidt spændende hvilket udtryk og smag tingene får når jeg er færdig med dem. Men det er ligesom præmissen når jeg går i køkkenet.

Men de her snurrer er faktisk ret nemme at gå til og børn kan sagtens være med i køkkenet.

Mine to drenge på tre og seks år var med i køkkenet.

Begge drenge var med til at måle ingredienser af og røre dejen sammen. De var med til at ælte farve i bolledejen, og til at rulle dejene ud.

Så i disse hjemmeskole dage så kan det her sagtens indgå i både hjemkundskab, matematik og spisepausen. Desuden er der masser af sansestimulering i at være med til at dufte og røre ved forskellige ingredienser og selvfølgelig i at ælte dejen.

 

Ingredienser:

Bolledej:

50 g gær

100 g smør

½ dl vand

3 dl mælk

650 g hvedemel

3 spsk vaniljesukker. Vi lavede det selv med 1 vaniljestang og 3 spsk sukker

Vi fyldte farve i, indtil vi var tilfredse med farven.

Hvis man har koncentreret farve, vil jeg bruge ca. 1 tsk koncentreret farve.

https://www.kagedeko.dk/store/search.asp?q=Pastafarve

Kakaoremonce:

150 g sukker

150 g blødt smør

2 spsk kakao

 

Fremgangsmåde

Dejen:

Smelt smør og lad det køle af. Tilsæt vand og opløs gæren i blandingen. Tilsæt mælk, hvedemel og vaniljesukker. Du kan erstatte vaniljesukker med kardemomme, hvis du er mere til det.

Ælt dejen grundigt.

Del derefter dejen i fire lige store dele og tilsæt farven, og ælt derefter igen dejen grundigt igennem.

Stil dejen til hævning i 30 min. under et viskestykke.

Kakaoremonce:

Bland smør, sukker og kakao sammen, og lad det stå ude mens dejen hæver.

Snoning:

Rul de fire deje ud til fire rektangler på ca. 30 x 20 cm. Placer den ene dej, og smør derefter et lag remonce på. Fortsæt med dej og remonce og slut af med et lag dej.

Skær 2 cm brede strimler på den brede led. Sno hver strimmel til en spiral. Vrid strimlen rundt om sig selv til der dannes en bolle og fæst enderne indenunder.

Bag snurrerne i ca. 12-15 minutter i en forvarmet ovn på 185 g varmluft.

Jeg forsøgte at lave 2/3 af snurrerne med remonce og 1/3 del uden. Man kan sagtens lave snurrerne uden remonce, eller bruge en anden smag i ens remonce. F.eks kanel eller blåbær.

Nu er der ikke andet for, end at gå i gang.

Del gerne jeres billeder med mig, og tag mig gerne i dem. https://www.instagram.com/p/B-W75apn8IN/

Glæder mig til at se jeres resultater og evt. høre om andre smags varianter.

 

Go’ fornøjelse.

 

Læs flere af mine indlæg her: https://blog.borneflapper.dk/author/maria-deis/

 

Jeg er 37 år, mor til to drenge på 3 og 5 år. O på 3 år har epilepsi og B på 5 år er skyggebarn. Jeg er uddannet fysioterapeut og har speciale inden for børnefysioterapi og sansestimulering. Jeg har gået på gymnastik højskole, cyklet til Paris og arb frivilligt i Thailand i 6 mdr.


Følg Maria Deis på de sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.