Skal vi være venner?

Nye venner?

“Der fik du lige en ny ven, mor” sagde den 10 årige, da vi gik ud af Rema 1000, efter vi begge var faldet i snak med den søde kassedame. En snak om hendes miniheste, frække børn og Facebook.

“Så hurtigt bliver man ikke venner, Magne”, forklare jeg ham, men her giver knægten ikke op; “det bestemmer man vel selv?”. Jeg ryster på hovedet og siger “du er skør”, hvorefter jeg tænkte på, om han havde ret.

Min far, som ellers er en meget klog mand, siger, at man kun kan have en eller to rigtig gode venner. Hvis det er sandt, er jeg en meget rig kvinde. Jeg har en del mennesker i mit liv, som jeg har fået lov at kalde mine venner. Du ved, den slags mennesker som ALTID er der, som hepper på mig, samler mig op og græder med mig. Alle disse venskaber har hver deres historie: kollegaen, folkeskolevenner, verdens klogeste genbo, den enlige mor der blev til min familie, strikkeklubben og hende der tilfældigt sad ved siden af mig på Tønder Handelskole.

Disse og nogen andre der ikke er nævnt denne gang, er alle skønne og hjertevarme venskaber, som jeg elsker højt og de ved det! Tilfældige og uventede venskaber der voksede af sig selv. Men én af dem havde en helt særlig start, en start som bare krævede at jeg var ligesom et af de børn der bare slynger ud ‘Hvad laver du?‘.

Et venskab begynder:

I min datters klasse, var der et forældrepar, som vi altid faldt i snak med. Ikke kun til klassearrangementer, men også når vi mødtes i centeret, i Netto, på gåture osv. osv. Det var bare overfladisk snak, og blev aldrig til mere end disse tilfældige møder. Jeg gjorde ikke mere ved det, sikkert fordi det var en periode af mit liv, hvor jeg var ramt af dyb depression og angst. Oveni dette kom en skilsmisse, så jeg rummede ikke mere. Indtil en dag hvor jeg mødte Mette, i vores lokale Brugs. Som altid faldt vi i snak om dit og dat, og efter lidt tid går vi hver til sit, og handler vi videre hver for sig. Jeg handler færdig, og går ud af butikken.

Da jeg går igennem P-pladsen, hilser jeg kort på Mette, der står og spænder sit barn fast i barnesædet. Jeg stopper 10 meter længere henne, tager en meget dyb indånding, vender om og går tilbage til Mette. “Øhh! Jeg har lovet mig selv, at jeg en dag vil spørge dig om noget, og jeg ved det lyder skørt, og det er helt okay hvis du synes det, MEN jeg synes at vi snakker godt sammen, og jeg synes du er en ret interessant person.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at lære dig bedre at kende. Skal vi tage en kop kaffe en dag?”. Hun stod helt stille, kiggede på mig, og sagde “ja! hvad tænker du?”. Så langt havde jeg ærlig talt ikke tænkt. Da jeg pludselig hører mig selv sige “vi har en strikke/hækle klub nede ved mig, vil du med?”. Sådan startede vores fælles historie. Vi er stadig venner og det er nok ikke sidste gang I høre om hende, eller en af mine andre SKØNNE venner.

Moralen:

Lev nu jeres liv og lyt til jeres indre, for hvis I lytter, så kommer der måske noget, som kan være begyndelsen på noget fantastisk. Måske er kassedamen i Rema din nye ven.

hvis I synes det er svært at finde venner eller tage det første skridt, så gør ligesom børnene… “hvad laver du?”

Rygtet siger, at jeg er opkaldt efter en hund, fordi mine forældre ikke kunne enes om navnet. Så jeg er Bibbi, uddannet folkeskolelærer, underviser på VUC, hvor jeg arbejder meget med matematik og Talblinde. Enlig mor til fire provokerende, selvstændige, sindsyge børn, mellem 9 og 19. Så hvad I kommer til at læse af ord fra mig, vil være bidrag fra et liv med grin, tåre og kærlighed. Velkommen til os

Nyeste Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.