Tid og fremtid i børnehøjde

 

Hvis du vil tale med dit barn, så kør en tur!

Her kommer min historie om hvordan en samtale med mit barn kan udvikle sig igennem tid og fremtid:
Min veninde har altid sagt ”hvis du vil vide noget om et menneske, så kør en tur med vedkommende, så vil snakken gå”. Det tænker jeg tit på, når en af børnene på en køretur bliver et ”vandfald”. En af disse samtaler, som står klareste for mig, sker for to år siden, da sommerferien nærmer sig og Magne afslutter 1. klasse.

Tiden flyver:

Knægten sukker dybt: ”Ååååhhh mor, jeg synes godt nok det er som om tiden flyver afsted”. Jeg blev lidt overrasket, men fortæller ham, at jeg sagtens kan forstå hvad han mener.- Fortæller ham, at jo ældre man bliver, jo hurtigere føles tiden at flyve afsted (den videnskabelige forklaring har mit ældste barn engang fortalt mig. Det handler om vores hjerner, der lagrer ting vi før har oplevet. Når det så sker igen, behøver hjernen ikke at bearbejde det som den gjorde det første gang. Fx hvis man ser en film, og så ser den igen, virker den til at være ”kortere end første gang”) Magne fortsætter: ”Inden vi får set os om, så flytter Gabriel hjemmefra… og jeg er meget bekymret for, om vi når at skabe de minder vi skal inden det sker”. Jeg er en meget løsningsorienteret mor, derfor foreslår jeg ham at tale med sin storebror på 17, om sine bekymringer.

Fremtiden:

2 min. efter: ”Mor? Det der 10 klasse, kan man nøjes med at gå der i nogle måneder?” ”NEJ! Dér går man et helt år” og her begår jeg en fejl! jeg spørger ”hvorfor?”. Jeg er nu på dybt vand. Magne, 7 år, mener at det burde være muligt at nøjes med nogle måneder, da ikke alle har brug for et helt år. OG hvad nu hvis Magnes mave sagde han skulle på gymnasium efter 9. kl. men hovedet sagde det var bedst med 10. klasse.
Jeg trak en dyb indånding: ”Magne, vi er enige om, at du går i 1. klasse ikke?” ”jaaa” ”Okay, skal vi så ikke tage denne snak når du kommer i 9 klasse?”

Han sukker dybt og siger: ”Jeg taler lige med mine klassekammerater om dette, de kender mig bedst på dette område”.
Super, mor er sendt ud på udskiftningsbænken! Jeg er nu dum nok til at spørge ironisk om han også har valgt hvilket gymnasium han vil på. ”JA DA!” lød svaret. Han vil på Mulernes Legatskole, og så skal en af de ældre søskende vise ham rundt, så han ved hvor de vigtige ting er…..så som, kantinen. ”KANTINEN!” udbryder jeg. Her fornemmer knægten hurtigt, at mor er utilfreds og siger derfor: ”Ja og hvor jeg skal have timerne”.

Besøg på Mulernes Legatskole:

Nu er der gået 2 år og Magne på nu 9 år, var i vinters til et arrangement på Mulernes. Storebror lavede en rundvisning, lokalerne er godkendt, medlem i festudvalget Carnifix er drømmen, OG han ved hvor kantinen, som kaldes ”muleposen”, er. Han er endda blevet vist rundt i køkkenet og hilst på køkkenpersonalet. (tak for det Peter Thomsen). Alt er MAGNE-godkendt. Da vi forlod Mulerne, sagde knægten ”åh mor, jeg er så sikker på, at dette er stedet for mig. Jeg kan mærke det dybt inde i min krop”.
Magne på 9 år har nu Uddannelsesplanen på plads, og som min veninde en dag sagde ”åååhhh jeg vil elske at være en flue på væggen når den knægt møder UUvejlederen første gang. Han skal nok fortælle hende, hvordan den ged skal barberes”.

Moralen:

De to ældste børn jeg har, går i 2. g. De har ingen idé om hvad de vil være, og hvad der skal ske efter gymnasiet. Hvilket er helt fint, der ingen hastværk, også selvom de unge presses voldsomt til at finde deres levevej i en tidlig alder. Jeg fandt min, da jeg ventede mit første barn. Det er storebror/søster der er de normale, og lillebror der er unormal. 😊

Bonus:

For mor er der en bonus; HVER gang Magne ikke gider at lave lektier, ser jeg strengt på ham og siger: ”Dyrlæge Magne, dyrlæge”. (Som er målet efter Mulernes.)

Rygtet siger, at jeg er opkaldt efter en hund, fordi mine forældre ikke kunne enes om navnet. Så jeg er Bibbi, uddannet folkeskolelærer, underviser på VUC, hvor jeg arbejder meget med matematik og Talblinde. Enlig mor til fire provokerende, selvstændige, sindsyge børn, mellem 9 og 19. Så hvad I kommer til at læse af ord fra mig, vil være bidrag fra et liv med grin, tåre og kærlighed. Velkommen til os