Uperfekt eller perfekt mor

Hvordan man ikke bruger en Grill

Uperfekt eller perfekt mor?

Mit fine glaskeramiske komfur er gået i stykker. Hvordan det skete er en anden historie, som involverer is, en kæreste med et meget overraskende blik, og en hysterisk sur Bibbi. Det betyder, at jeg selvfølgelig ikke kan lave mad på komfuret, og da jeg ikke er verdens mest entusiastiske kogekone, tænkte jeg “fedt, så slipper jeg for det pjat”. MEN børnene, mente at de skulle have fornuftig mad, og at de ikke kunne leve af havregryn og koldskål.

Nu er det så, at denne historie bevæger sig i retning af en ægte udgave af Jørgen Rygs “enlig far” monolog. (Hvis ikke du har hørt den, er den bestemt værd at hive frem fra google-gemmerne)

Hvor svært kan det være?

Jeg tænkte: “hvor svært kan det være at bruge den Grill?”. Jeg har jo før brugt den, og det er jo gået fint. Der blev købt ind til den store grill aften, salat, koteletter og købe kartoffelsalat, som jeg ved ungerne hader – men måske deres smagsløg har ændret sig siden sidste år. DET HAVDE DE IKKE! De vil kun spise min kærestes hjemmelavede kartoffelsalat. Jeg tænkte “mand hvor er I forkælet”.

Så starter vi grillen!

Grillen blev tændt, alt var godt, på med kødet og det er her der sker noget mærkeligt. Jeg startede ud som den sejeste mor, der kan ALT, for at blive en ret dårlig tryllekunstner. Vores koteletter var blevet til noget der ligner hjemmelavet KUL på grill. ”Pyt” tænkte jeg, for jeg havde stadig brød og pølser. Jeg lover jer, jeg blinkede kun kort, og fluf, så blev brødet også på magisk vis sort. Jeg brugte brødet til at øve min kasteteknik efter skraldespanden, hvilket resulterede i, at jeg kunne traske rundt på terrassen og samle forkullet brød op.
Jeg serverede sorte pølser, KULkoteletter, den forhadte købekartoffelsalat og da de spurgte efter brødet, svarede jeg “hvilket brød?” ”det vi skulle have til det smør der”. Jeg skimter mod den grønne skraldespand og siger “jeg har ikke noget brød, det har jeg smidt ud”. LORTE MOR! Jeg havde fejlet, jeg kunne ikke engang lave mad til mine fugleunger, og jeg var ret slukøret, selvom det er typisk for mig. UPERFEKT MOR!
Men da vi senere ryddede af bordet, sagde den lille på 9, “tak for maden. OG MOR! de pølser var da det bedste, slet ikke så mørkt som alt det andet”. Her kan en mor kun smile og sige “tak” og grine af sine egne manglende evner. Senere da jeg ville tømme skraldespanden, opdager jeg, at dernede – blandt affaldet – der er skjulte sig en del brændt kød og en klam købe kartoffelsalat. Børnene havde sørget for at smide det ud, mens jeg ikke så det. ❤

Som jeg ser det, viser dette, at mine 4 poder, er hjertelige, omsorgsfulde og rummelige mennesker, som gerne går den ekstra kilometer for andre. Børn der ikke vil såre deres mors følelser. Hvis de holder fast i at være så skønne, så er det lykkedes mig at opdrage den slags væsner til fremtidens Danmark, så gør jeg det helt perfekt, så er jeg med et trylleslag blevet PERFEKT MOR ❤

Rygtet siger, at jeg er opkaldt efter en hund, fordi mine forældre ikke kunne enes om navnet. Så jeg er Bibbi, uddannet folkeskolelærer, underviser på VUC, hvor jeg arbejder meget med matematik og Talblinde. Enlig mor til fire provokerende, selvstændige, sindsyge børn, mellem 9 og 19. Så hvad I kommer til at læse af ord fra mig, vil være bidrag fra et liv med grin, tåre og kærlighed. Velkommen til os

Nyeste Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.